Behandling på slagtedagen

Transport og bedøvning

Transporten af svinene til slagteriet og den efterfølgende opstaldning og bedøvelse er underlagt kontrol af myndighederne. Transporten koordineres af slagteriet, der således kan fordele leveringerne over hele dagen. Hver vognmand, som er autoriseret af Fødevarestyrelsen, har et distrikt bestående af et antal landmænd, hvor han kommer fast.

Normalt er afstanden fra landmand til slagteri mindre end 50 km og kun i få tilfælde over 100 km. Transporttiden er under 3 timer for 95% af alle slagtesvin.

Den skånsomme behandling af grisene på slagtedagen - skånsom transport og ophold på slagteriet samt gruppevis bedøvning - forbedrer spisekvaliteten. Dryptabet fra kødet reduceres, jo mere skånsom behandlingen er, og det betyder et lavere stegesvind under tilberedning.

Hvis du vil vide mere:

Kvalitetshåndbog (pdf - 3,3 MB)