Rejsebeskrivelse af Dagný Örlygsdóttir, slagterelev

Turen begyndte meget tidligt søndag morgen med en togtur sammen med Kirsten fra Odense til Kastrup. I Kastrup mødtes vi med de to dejlige piger, Anita og Katrine. Der fulgtes vi til af til vores gruppe. Vi tog et fly til Bornholm.

Bornholm Bornholm Bornholm
Efter at vi havde afleveret vores tasker på vores hotel tog vi ud på vores første oplevelse, som intet vi anede om. Vores første oplevelse var, at vi skulle klatre, det var super fedt. Og det var også en super fed start på turen, fordi fik vi lov at lære hinanden at kende bedre. Da vi var færdig med at klatre skulle vi prøve Danmarks længste svævebane. Det var det sjoveste, jeg har prøvet længe. Jeg blev splask våd, noget jeg gerne vil prøve igen en dag. Vi afsluttede dagen med at tage ud at spise, hvor vi fik en lækker bornholmerhane, en forsmag på næste dag, hvor vi skulle besøge en landmand med Bornholmergrise og en landmand med Bornholmerhaner og kyllinger.
Da vi besøgte Bornholmergrisen fik vi en superlækker grøn dragt på, mega sexet. Der lærte vi alt mugligt om grisene, og hvad adskiller dem fra traditionelle grise. Derefter besøgte vi Troels, landmand med Bornholmerkyllinger og -haner. Det var vireklig en øjenåbner. Vi fik forklaret de forskellige spørgsmål vi havde i forhold til at der har været så meget om kyllinger i nyhederne, hvor dårligt de bliver behandlet osv. Han forklarede, at de faktisk har det godt, og at meget af det nyhederne har vist, faktiskt er forkert. Lige efter besøget hos Troels tog vi ud til BornholmerHanens slagtehus, hvor vi fik en rundttur. Det var rigtig spændende for en slagter som mig, altid spændende at se hvor vores produkter kommer fra. Da vi havde været rundt, havde vi et møde med chefene. Vi havde en dialog om produktet, og hvad vi syntes kunne hjælpe dem med markedsføring. Derefter tog vi ud til lufthavnen, hvor vi begyndte at svare på de 100 spørgsmål, vi skulle svare på i løbet af ugen.
I København tog vi ud at spise på Nimb hos Kondo deres souchef, en tidligere Food Figther. Der mødte vi også to andre tidligere Food Figthers, Kristina Aachmann, Food Figther i 2008 og Malene Mosbæk, Food Figther i 2005 sammen med Kondo. Efter en fantastik aften med dejlige mennesker var det sengetid.

Inspiration og lækker mad
Tirsdag startede med herligt møde med hr. Bitz og hr. Holm, hvor de med deres energi fortalte os om sig selv og deres oplevelser i branchen, det gode og slemme. De gav os noge gode værktøjer til rygsækken. Efter en hurtig tur i de travle gader i storbyen kom vi ud til Fødevarestyrelsen, hvor vi fik bedre kendskab til de forskellige mærker på de varer vi har i butikerne. Så var der tid til en flyvetur igen, men nu til den jyske hovedstad Aarhus, hjem igen. Check ind på et hyggeligt sydfransk indspireret hotel i midtbyen. Hurtigt bad og så ud at spise hos Malling & Schmidt. Der var sku en madoplevelse som aldrig før. 5 retter med nordisk indspireret mad hvor præsentationen var noget helt nyt for mig, i en klasse for sig selv. Det hele smagte fantastisk, så det var en rigtig hyggelig aften med nydelig mad og dejlige mennesker.
Onsdag var en travl dag. Første besøg var på Aarhus Universitetshospital, hvor vi fik en tur rundt i deres køkken. Så var der tid til lidt forvirring hos buschaufføren og en løbetur til Svineriet/Sanseriet. Lidt svedige eftert løbeturen og alle de 100 trapper op til Svineriet/Sanseriet mødte vi Kirsten Lykke og lærte om food styling. Efter en alt for hurtig time med food styling mødte vi John Hird, en fremtidsforsker, heldig vis var det også på Svineriet/Sanseriet - så ikke flere svedeture for nu. Efter en time om at takle fremtidens mad og madoplevelser var det tid til at tage ud til Arlas køkken. Der fik vi også lov til at tage en hurtig løbetur, nu hvor vores buschauffør stadig var lidt forvirret, han var nok ikke Aarhusianer. I Arlas køkken mødte vi en anden tidligere Food Fighter, Britta Surland, Food Fighter i 2009. Hun fortalte om hendes oplevelse som Food Figther. Så var der tid til at besøge min arbejdsplads - med mere af forvirring hos bussemanden, men yours truly tog kontrol og fik ham ud til Bilka Tilst. Der tog Kenneth, min slagtermester, imod os. Vi viste de andre Food Fighters Danmarks største slagterproduktion/afdeling. De andre Food Figthers havde store øjne, da vi gik derfra, fordi Kenneth nævnte tal i forhold til hvor meget der bliver salgtet om året.

Så var der tid til Food Fight
Vi dystrede mod hold 1. Vi fik igen lov til at løbe i Aarhus midtby og de 100 trapper til Svineriet/Sanseriet. Igen svedige og så var der lavet mad til 25 mennesker. Efter kun lidt stressende aften, løb hold 2 med sejren, fedt!
Efter to dejlige nætter på Villa Provence var det tid til at forsætte turen mod Horsens. Et hurtigt stop hos reklamebureauet 727 i Skanderborg. Derefter var det, efter min mening, tid til toppen af poppen, Slagterriet Danish Crown i Horsens. Efter at have underskrevet, fik vi en rundttur ned i selve produktionen. Det er en produktion på en gigantisk skala. Det var rigtig fasinerende at stå helt tæt på, hvor de slagter dyrene.
Så var der tid til at besøge Bygholm Landbrugsskole i Horsens. Her mødte vi elever fra skolen og kastede spørgsmål frem og tilbage om vores holdninger til forskellige ting i branchen. Derefter viste de os skolen, og så var det tid til det sidte touch på de 100 spørgsmål. Derefter grillparty og torsdagsbar. Vi festede til langt ud på natten.
Vores sidste dag var på Bygholm hvor vi tog de 200 svar og fandt de 100, vi ville aflevere. Efter lidt diskussioner blev vi enige.

Tak
Torben og Vickie styrede os med hård hånd og gav os en helt unik oplevelse. Jeg vil sige tusind tak til dem og de andre Food Figther for hen helt fantastisk uge.

Klik på det første billede for at se foto-serien i større format