Basisartikel om laktoseintolerance
Mælk og mejeriprodukter har været basiskost så længe mennesker har dyrket jorden i Danmark, og man har altid forbundet mælk, ost, smør og fløde med sundhed, velvære og velstand. I dag synes nogle mennesker at de får ubehag af at drikke mælk, og nogle mener, at de er laktoseintolerante.
Laktoseintolerance er et reelt klinisk syndrom, og set på verdensplan er normaltilstanden at voksnes laktosefordøjelse ikke er så effektiv som de små børns.
Men i Danmark kan de fleste nedbryde laktose hele livet.
LAKTOSEINTOLERANCE
Hvad er laktose?
Laktose er mælkens kulhydrat, mælkesukker, og alle landpattedyrs mælk indeholder laktose. Ko- og gedemælk indeholder omkring 4,5 g laktose pr 100 g, og moden kvindemælk op mod dobbelt så meget, omkring 7,2 g pr 100 ml. (1)
Hvordan foregår laktosefordøjelse?
Laktose er et sukkermolekyle som er sammensat af to mindre sukkerarter, glukose og galaktose. Selve laktosemolekylet kan ikke optages fra tarmen før det er blevet spaltet, og det sker i den første og midterste del af tyndtarmen ved hjælp af et enzym der kaldes laktase. Glukose og galaktose optages derefter direkte og omsættes til energi i kroppen.
Fra baby til voksen
Ligesom pattedyrunger, kan alle spædbørn fordøje laktose. Dyrene mister evnen til laktosefordøjelse omkring det tidspunkt hvor de holder op med at die, og det samme sker hos 70 % af jordens befolkning, bare lidt senere (1).
Kun få børn under 6 år har problemer med at fordøje laktose, men enzymniveauet falder og når sit laveste punkt i 10-16 års alderen, og holder sig derefter uændret resten af livet. (2) I Finland ser det ud til at faldet i enzymproduktionen først sker fra 18-20 års alderen.(1, 3)
Hvad sker der når laktosen ikke fordøjes?
Hvis der kun er lidt enzym tilstede, fortsætter en del af laktosen ufordøjet gennem tyndtarmen til tyktarmen. Den er koloniseret af milliarder af bakterier, heriblandt mælkesyrebakterier, som nedbryder mange af de stoffer som kroppens egne enzymsystemer ikke kan klare. Alle mælkesyrebakterier producerer enzymet laktase, og omdanner laktosen til mælkesyre, kortkædede fedtsyrer og gasarter som brint, metan og kuldioxid. Det er disse nedbrydningsprodukter der giver symptomer.(1)
Hvad er symptomerne på laktosemalabsortion?
Symptomerne på at ikke al laktose bliver fordøjet i tyndtarmen er mavesmerter, luft og rumlen i maven samt diarré. Luft og rumlen skyldes de gasarter der dannes i tyktarmen, og når tarme udspiles gør de ondt. Mælkesyredannelsen sænker pH i tyktarmen helt ned til 4. Dette virker dels irriterende på tarmvæggen, dels virker enzymet laktase ikke optimalt ved så lavt pH, så mere af laktosen vil forblive ufordøjet. Den osmotiske aktivitet af syrer og laktose gør at der trækkes væske ind i tarmen, så afføringen bliver tyndere. Alt i alt giver dette hurtigere tarmpassage og diarré. (1)
Nogle kilder angiver at hos nogle individer skyldes smerterne snarere kronisk dysfunktion i tarmbevægelserne (6).
Symptomernes styrke afhænger af flere faktorer
Diagnosticering
Kun en læge kan stille en pålidelig diagnose.
I dag er der udviklet en hurtig, billig og præcis diagnosticeringsmetode, ”genotypning”.
Ud fra en lille blodprøve kan man bestemme de gener der koder for laktoseintolerance – eller mere korrekt laktosemalabsorption. Dobbelt tilstedeværelse af et bestemt, recessivt gen, afslører at personens laktaseproduktion nedreguleres i løbet af barndommen. Har man det gen, har man laktosemalabsorption. (3,4)
Andre, relaterede genotyper disponerer ikke for laktoseintolerance (3), selvom de giver en lavere laktaseenzymproduktion.(4). En kilde mener at personer med disse genotyper måske kan udvikle forbigående laktoseintolerance i forbindelse med stress eller mavetarminfektion. Man kender ikke forklaringen.(1)
Laktosemalabsorption – laktoseintolerance
Hvorfor tåler de fleste danskere laktose?
Coping – hvordan håndterer man livet med laktoseintolerance?
Selv om man har det gen der skruer ned for produktionen af laktaseenzymet, betyder det ikke at al laktaseproduktion ophører. Det er individuelt hvor meget stor kapacitet der er tilbage og individuelt hvordan man oplever de symptomer, der kan komme af ufuldstændig laktosefordøjelse. Derfor kan man med fordel prøve sig frem til lige netop den mængde laktose man selv kan klare.
Risikoen for ”overdosering” vil falde væsentligt hvis man indretter sig med nogle mindre tilpasninger af sine mælkevaner, fx at drikke mælk til fast føde, vælge syrnede produkter frem for drikkemælk og fordele mælken i mindre portioner over dagen.
Laktosebehandlet mælk kan med fordel bruges i madretter der har et højt mælkeindhold, som fx risengrød eller bechamelsovs. Læs vejledningen på emballagen, da enzymet mister sin virkning hvis det bliver kogt.
Man kan vælge at spise Lactrase ® kapsler sammen med måltidet. Kapslerne indeholder laktaseenzym.
Coping strategier
Hvordan får man calcium nok uden at få for meget laktose?
Mælk og mejeriprodukter er den største kilde til calcium i den danske kost - 60% af vores calciumforsyning kommer herfra.(8) Får man ikke calcium i kosten kommer kroppen til at mangle det.
Men mælk er samtidig den eneste naturlige kilde til laktose.
Den reelle laktosefordøjelseskapacitet varierer fra individ til individ, og den enkeltes personlige oplevelse af de symptomer, der kan opstå når man overskrider sin laktosetærskel er meget forskellige. LINK 1
Den mest naturlige måde at sikre sig sine næringsstoffer på, vil være at bibeholde så meget mælk i kosten som man kan tåle. Ost der er lagret mere end 8 uger har så lavt et restindhold at den i praksis er laktosefri.
Ønsker man ikke at prøve sig frem, kan laktosefri mælk eller enzymkapsler (Lactrase ®) være en løsning.
Særligt sårbare grupper som børn, gamle, gravide og ammende, der helt undgår mejeriprodukter bør søge vejledning hos en klinisk diætist mhp kosttilskud og komplettering af kostens indhold af calcium og andre næringsstoffer fra andre fødevarer.
Børn kan ikke opnå fuld calciumdækning uden mælk/mejeriprodukter i kosten.
Referenceliste