DM i Skills for slagterelever 2011

PRESSEMEDDELELSE

Spændingen efter måneders træning og tre dages hård konkurrence blev udløst lørdag eftermiddag, da Danmarks bedste detailslagterelever blev kåret

  • Guldmedaljen samt kr. 20.000 gik til: Dagný Björk Örlygsdóttir, Bilka Tilst
  • Sølvmedaljen samt kr. 15.000 gik til: Lisa Kjer, Føtex Viborg
  • Bronzemedaljen samt kr. 10.000 gik til: Camilla Ihler Sørensen, Bilka Tilst

Det var Nationalbankdirektør Nils Bernstein, der selv har en baggrund som elektromekaniker, der udråbte vinderne af alle konkurrencer.

Han kunne samtidig kåre yderligere 22 ny danmarksmestre. Der blev nemlig afholdt mesterskaber i hele 23 erhvervsuddannelser.

Dagný Björk Örlygsdóttir fra Bilka i Tilst er rigtig stolt af sin førsteplads og udtaler:
- Det er helt vildt - jeg er rigtig glad. Der var mange rigtig, rigtig gode i år. Niveauet var megahøjt. Jeg blev helt overrasket, fortæller en glad Dagný Björk Örlygsdóttir.

Bagerst fra venstre: Lisa Kjer, Føtex Viborg, Camilla Ihler Sørensen, Bilka Tilst, Dagný Björk Örlygsdóttir, Bilka Tilst, Anni Andreasen, Bilka Esbjerg, Kenny Mundt Holberg, Slagter Jacob Nielsen Kalundborg.
Siddende på knæ Maj Pedersen, Løvbjerg Viborg, Michelle Fryhstyck, Slagter Ole Nørresundby, Nikita Ipsen, Superbest Rønne, Marc Elliott, Kvickly Hjørring, Laura Josefine Nielsen, Føtex Frederiksberg.

Slagterfagets Fællesudvalg ønsker alle rigtig hjertelig tillykke og takker alle der har støttet dette arrangement.

Læs mere her: www.skillsdenmark.dk