Inspirationsdag for Stjernekokke

10.05

Den fjerde maj slog Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Compass Group og DLG dørene op for 18 Stjernekokke fra Compass Group.

Dagen bød på sidste nyt om tilberedning, en update på fødevaresikkerhed samt kvalificerede bud på, hvad godt oksekød er.

Efter en formiddag med ny faglig viden på programmet gik turen til Madelines Madteater med cykeltaxa.

Hos Madelines Madteater var disket op med lækkert kød som kroghængt oksehøjreb og svinkød samt nye spændende krydderurter og skønne grøntsager. Og så var det tid til udfordringer!

En frisk buffet til den kræsne drømmer.

Kend din gæst
Med udgangspunkt i køkkenspillet ”Kokkens 5 fingre” blev kokkene inddelt i fire hold, hvor de i samarbejde skulle kreere et måltid med fokus på den gode smag, sæson, en given geografi, råvareegenskaber og en bestemt type kantinegæst f.eks. den kræsne drømmer, som bare skal have frokosten overstået, men alligevel skal have en god oplevelse. – En opgave, som bestemt ikke var helt let at gå til. Der blev arbejdet hårdt og resultatet var lækre retter fra nær og fjern.

 
Spil og kreativitet på programmet hos Madelines Madteater.   Kokkene var begejstrede for det gode kød.
   
 
Sjov og glæde i køkkenet.    Alle fik lov til at smage de udsøgte retter.
     
 
Velbekomme! Den givne geografi var Marokko.